Udendørs træningsredskaber - Norwell Outdoor Fitness - konceptet

Mere end bare at flytte træningsredskaber udendørs

Hver eneste detalje i træningsredskaberne er gennemtænkt – fra den høje funktionalitet og brugbarhed, som sikrer optimal virkning for brugerne, til det æstetiske Danske Design, som er nemt at placere i alle typer omgivelser.



Vi ønsker at fremme ideen om at træne udendørs, som – sammenlignet med f.eks. indendørs træning – ikke har en negativ, energislugende påvirkning af miljøet.

Nogle åbenlyse fordele er for eksempel, at alle vores udendørs fitnessstationer drives af menneskelig energi, og alle vores fitnessparker drives af solen og naturen.

Hos Norwell er naturen ikke bare vores arbejdsområde men også vores liv, og det er derfor vigtigt for os at hjælpe med at bevare den. Ud over den mere direkte effekt, ønsker vi også at sikre en fremtid, hvor vores børn kan vokse op i en sikker, sund og grøn verden.
Vores mål vil derfor altid være at udvikle vores forretningsområde på en bæredygtig måde.

En Norwell Outdoor Fitnesspark byder også på vigtige sociale fordele. Ved at fremme bedre sundhed, integration og sjov fitness, bliver fitnessparken et naturligt mødested for alle mennesker uanset alder og daglige gøremål.

Vi har udviklet en række specielle værktøjer, som sikrer det maksimale udbytte af at bruge vores fitnessstationer: Fitnessguider, apps og QR-koder, der giver adgang til øvelser og træningsvideoer.